Tre tricktyve efterlyses i Ishøj

Foto: Kenn Thomsen
Københavns Vestegns Politi efterlyser tre gerningsmænd til et tricktyveri mod en 58-årig kvinde på Vejlebrovej.
Københavns Vestegns Politi efterlyser tre gerningsmænd til et tricktyveri mod en 58-årig kvinde på Vejlebrovej.

Mandag den 23. februar mellem kl. 09.10 og 09.30 blev en 58-årig kvinde udsat for tricktyveri på Vejlebrovej.

Den ene af de tre gerningsmænd kontaktede kvinden under påskud af at spørge om vej. Derved fangede de kvindens opmærksomhed og stjal hendes pung. De beskrives alle tre som:

Mænd, østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 165-170 cm, almindelig kropsbygning, brun hudfarve. Iført hue, briller, grå/blå vindjakke.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til Steen Ørskov Larsen på telefon 72 58 75 89, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.