U21-landsholdsangriberen Kasper Dolberg var med et mål med til at sikre en sejr i kampen mod Willem II i den hollandske Æresdivisionen.
Målet faldt i anden halvleg, hvor Dolberg bragte Ajax til en 2-1 føring i det 72. minut.
Kampen endte med en 3-1-sejr over Willem II. Dermed fastholder Ajax deres position som nummer to i den bedste hollandske liga, Æresdivisionen, efter topholdet PSV.
Efter en målfattig første halvleg, var det Wilhem II, der kom bedst fra start i kampens anden halvleg, med et mål af Francisco Sol i 53. minut.
Men kort efter udlignede Ajax' Justin Kluivert til 1-1 og senere bragte Dolberg Ajax til 2-1.
Ajax-sejren kommer, efter klubben torsdag fyrede den 48-årige træner Marcel Keizer med øjeblikkelig virkning efter en uheldig sæson for klubben.
Også Feyenoords Nicolai Jørgensen var flyvende i kampen mod Roda, der blev sendt hjem med et nederlag på 5-1. Han åbnede scoringen med et mål i første halvlegs 5. minut og øgede til 3-1 det 56. minut.
I de døende minutter scorede Steven Berghuis to gange til resultatet 5-1.