DRABSSAG 11 personer blev onsdag anholdt i forbindelse med fundet af to lig i Frederiksværk. En 29-årig mand blev fundet død i skoven nær Vinderød Skov-vejen under mistænkelige omstændigheder, og senere blev en 27-årig kvinde fundet myrdet i en lejlighed på Vinderød Enghavevej.
De tre personer, som blev anholdt på den afdøde mands bopæl, blev løsladt i dag torsdag kl. 12.05, oplyser Nordsjællands Politi.
De tre er altså ikke blandt de otte sigtede, som fremstilles i grundlovsforhør i dag kl. 13. Det betyder formentlig, at disse tre ikke er sigtet for noget i sagen.
kil@lokalavisen.dk