Torsdag 7. december var der julepynt og -stemning, da Lokalbanken i Lynge fik besøg af 21 børn fra Hvalen i Lynghøj Børnehave.
Børnene pyntede bankens juletræ med julepynt, som de selv havde lavet i børnehaven.
"Da træet var pyntet, sang og dansede børnene og personalet omkring det flot pyntede juletræ. Så dukkede selve julemanden op, og børnene blev trakteret med juice og slik," fortæller filialdirektør Kristian Løvgreen.
Børnenes juletræspyntning er efterhånden blevet en mangeårig tradition i Lokalbanken i Lynge.