Mange virksomheder betaler enten alt for meget eller alt for lidt i emballageafgift.
Det skyldes, at loven om den særlige afgift er alt for løs i koderne, mener adjunkt, ph.d. Jette Thygesen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
– Der bør være en mere enkel begrebsanvendelse i lovteksten. Som det ser ud nu, er det meget svært for virksomhederne og myndighederne at finde ud af, hvordan de kan overholde reglerne, siger Jette Thygesen efter at have studeret området.
Hun siger, at eksempelvis er der afgift på emballage til tomatpuré, men ikke på emballage til tomatkoncentrat. Ellers nøjagtig den samme vare.
– Men når loven ikke indeholder en klar definition på puré over for koncentrat, giver det store fortolkningsproblemer. Og det bliver bestemt ikke lettere af, at produkterne markedsføres under begge navne samtidig, forklarer Jette Thygesen og tilføjer:
– Ofte står der både tomatpuré og tomatkoncentrat på samme produkt, og der er ingen forskel på de to produkter.
– Når Skat kommer på besøg, resulterer den uklare lov ofte i en efterregning til den ene eller den anden side på op til en million kroner, alt efter hvor stor virksomheden er, siger hun.
Det er ulogisk, at det er indholdet i emballagen, som er afgørende for, hvorvidt emballagen er omfattet af afgiften eller ej, mener Jette Thygesen.
Emballagen udgør nemlig samme miljøbelastning uanset hvad, den har indeholdt.
Flere politikere har efter rapporten udtalt, at loven om emballageafgifter trænger til en opstramning.
