– Det var en yderst velbesøgt fastelavnsfest, der havde samlet omkring 100 børn, fortæller centerchef Vibeke Lønborg:
– Der var to tønder i begge aldersgrupper – 0-6 år og 7-12 år – så i hver gruppe skulle der kåres to kattekonger og to kattedronninger samt flotteste og sjoveste udklædning. Præmierne var gavekort til centret.
– Også forældrene havde som noget nyt mulighed for at deltage, idet de voksne over 20 år havde deres egen tønde, og der blev også her kåret en kattekonge og en kattedronning, ligesom de to flottest udklædte blev præmieret. Der var fire gavekort til centret á 250 kroner til vinderne.
Efter tøndeslagningen kunne børnene lave deres helt eget fastelavnsris på Lille Torv – pyntet med slik og fyld.