To naturgasudslip i Blovstrød

I forbindelse med igangværende gravearbejde i Blovstrød blev der onsdag konstateret to tilfælde af naturgasudslip som følge af overgravede ledninger, oplyser politiet.

Foto: Michael Braunstein

Det første udslip fandt sted klokken 13.21 på Sandholmgårdsvej. Her fik HNG stoppet udslippet, der afstedkom en del trafikale problemer.Det andet udslip er registreret til klokken 17.15 på Byagervej. Her blev politiet tilkaldt for at evakuere de nærmeste beboere, men HNG fik løst problemet, så det ikke var nødvendigt at evakuere hele området, oplyser politiet.