
En person, der har været i Kvickly i Albertslund er fredag aften blevet 13 millioner kroner rigere, oplyser Danske Spil.
Det lykkedes ingen i aftenens trækning at ramme de rigtige tal, der udløste 1. præmien i Eurojackpot.
Det lykkedes imidlertid en dansker at vinde 2. præmien på 13.188.118 kroner. Den danske vinderkupon er købt i Kvickly på Stationsporten i Albertslund.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen, men ser frem til det, er meldingen fredag aften. Den danske vinder bliver tilbudt millionærrådgivning af Danske Spil, da gevinsten er på over 1.500.000 kroner.