Efter en omfattende undersøgelse af Tibetsagen opfordres justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til sikre, at "tavshedens lov" i politiet ophæves.
Det er Støttekomiteen for Tibet, der gør opmærksom på, at et større antal politifolk kendte til, at der var udstedt ulovlige ordrer under et statsbesøg af den kinesiske præsident, men at ingen slog alarm.
Folk, der stod med tibetanske flag, fik krænket deres ytringsfrihed og ret til at forsamle sig under besøget af Hu Jintao i 2012.
Dermed handlede politiet i strid med både Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og politiloven, fastslog Tibetkommissionen forleden.
Men først efter tre år – i efteråret 2015 – gik det op for den daværende øverste chef i Københavns Politi, politidirektør Thorkild Fogde, at der havde været en generel ordre om at gribe ind.
Den sene erkendelse skyldes indirekte en retssag i Østre Landsret anlagt af seks borgere.
Dommerne slog 22. september 2015 fast, at politiet samlet set ved tre episoder forsøgte at hindre borgere i at vifte med flag. Desuden sagde en betjent til fagbladet Dansk Politi to dage senere, at "der var en ordre oppefra".
I et brev til justitsministeren onsdag foreslår Støttekomiteen for Tibet, at der etableres en whistleblower-ordning for ansatte i politiet.
"Vi finder det vigtigt, at menige politifolk fremover får mulighed for at informere om interne regelbrud hos politiet på en måde, der sikrer dem imod repressalier, og som samtidig garanterer retssikkerheden for de politifolk, der klages over", hedder det.
Formanden for støttekomitéen, Anders Højmark Andersen, har troligt fulgt med i de over 70 afhøringer i kommissionen.
Ifølge ham kan en whistleblower-ordning omgå den "tavshedens lov, der tydeligvis præger politiets arbejdskultur, og som forhindrer, at politifolk kan identificeres eller ulovlige ordrer, eller politiaktioner kan komme frem i lyset".
Klart ulovlig er den betegnelse, som kommissionen bruger om en generel skriftlig ordre om at sikre, at præsident Hu Jintao ikke skulle se demonstranter.
Den blev fulgt op med en række konkrete ordrer fra indsatsledere, delingsførere og gruppeførere.
Betjentene havde imidlertid "ret og pligt til ikke at efterleve ordren", noterer kommissionen.
Nogle sagde da også fra. En enkelt indsatsleder har således fortalt, at han nægtede at briefe sine folk i henhold til den ulovlige ordre.
