Det fyger med tal i valgkampen. Venstre er kommet på kant med sine regeringsfæller i Liberal Alliance og De Konservative ved i sidste uge at udstede et såkaldt velfærdsløfte på 69 milliarder kroner. Tallet er blevet kritiseret af økonomer, fordi det er pustet op ved at lægge stigninger fra fem år sammen.
Beløbet for et enkelt år er meget mindre, nemlig som det højeste omkring 20 milliarder kroner i 2025. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Socialdemokratiet er omvendt blevet kritiseret for ikke at have været konkret om økonomien i deres mange planer op til valget, men partiet vil angiveligt senere under valgkampen fremlægge en økonomisk plan.
Men hvilken mening giver det overhovedet at slås om de astronomiske milliardbeløb? Hvordan skal vælgerne forholde sig til, hvad det betyder for fremtidens velfærd, om der bliver brugt x eller y milliarder kroner?
Betyder det for eksempel, at der bliver flere hjemmehjælpere eller børnehavepædagoger og hvor mange flere? Bliver ventetiden til en behandling kortere, og i givet fald hvor meget kortere? Hvornår? Og hvor stort er tallet i det hele taget?
Omsat til procenter svarer det til en årlig stigning på 0,65 procent i de offentlige serviceudgifter. De dækker dog mange andre udgifter end »kernevelfærd« som ældrepleje, sundhed og børnepasning. Det dækker for eksempel også politi, forsvar, retsvæsen og administration.
I 2000erne steg service-udgifterne med et par procent om året, mens stigningen de seneste 10 år kun har været på omkring 0,5 procent årligt. Tager man højde for, at der bliver flere børn og ældre de kommende år, vil den bebudede stigning derfor ikke give flere penge målt pr. individ.
Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at 69 milliarder kroner er »et helt astronomisk tal«, som mange vælgere nok har svært ved at forholde sig til, men af to grunde har Venstre alligevel brugt det.
– Den ene grund er, at hvis vi ikke havde skrevet det, ville det meget hurtigt være blevet efterlyst. Den anden er, at vi jo kommunikerer til sådan nogle som dig, det vil sige til journalister og økonomer, men selvfølgelig også til borgerne. Derfor vil vi senere i valgkampen komme med mere præcise budskaber om, hvad det betyder i forhold til kernevelfærden, siger Kristian Jensen.
