Tak til de lokale brand- og redningsfolk

NYTÅRSPAROLE Som traditionen byder, blev der lørdag 31. december holdt nytårsparole på alle landets brandstationer, og således også i Gilleleje og i Helsinge.

Det var viceborgmester Jannich Petersen (V) der besøgte de lokale stationer i Gribskov, for at sige tak for årets indsatser til de lokale brand- og redningsfolk.

Den lokale brandstationsleder i Helsinge, Kint Pedersen, holdt også tale og redegjorde for året der gik. Her kunne Kint Pedersen opliste antallet af udrykninger igennem året.

Fra Helsinge blev der blandt andet rykket ud til 15 færdselsuheld med fastklemte, to gårdbrande, tre skorstensbrande og 13 udrykninger til forureningsuheld.

Gisli