Tættere på OL

Af Mikael Østergaard

De tre erfarne sejlere, Trine Abrahamsen fra Skovshoved Sejlklub og Ida Hartvig og Trine Palludan fra Hellerup Sejlklub, opnåede i den forgangne uge deres hidtil bedste resultat ved et World Cup stævne i Holland.

De tre piger kvalificerede sig til kvartfinalen, hvor de blev slået af en finsk besætning og endte på en samlet 8. plads.

Den 5. til 11. juni stiller båden op i Skandia Sail i engelske Weymouth, hvor det gælder en udtagelse til OL i London i 2012.