
Tænker man på at tage på en sommerudflugt, som vore bedsteforældre gjorde det – så er muligheden der søndag den 29. juli, når Østsjællands Jernbaneklub kører to ture med veterantog mellem Køge og Roskilde.
Toget består af de gamle motorvogne, bygget på fabrikken Triangel i Odense, med den hyggelige vogn med de åbne endeperroner imellem.
Der er et ældre tog man kommer ud at kører med, den ene motorvogn er bygget i 1928, så den har 90 års fødselsdag i år, vognen er fra 1924 og den anden motorvogn er fra 1932.
Toget køres og vedligeholdes af klubbens medlemmer, der udelukkende arbejder ulønnet.
"Det er en glæde for os når vi kommer ud med vores hyggelige tog, som de ældre generationer kan huske fra deres barn og ungdom," siger Nicolai Pulkkinen, der er driftansvarlig i klubben.
"Mange historier bliver fortalt undervejs, ikke mindst på de åbne endeperroner, når vi adstadigt tempo kører gennem sommerlandskabet".
"Vi håber at rigtig mange vil kører med os så vi kan tjene penge til vores igangværende byggeri" slutter Nicolai Pulkkinen.
Med på turen er klubben handelsafdeling der sælger kolde og varme drikke, slik og jernbane souvenirs.
Der køres fra Køge kl. 10.05 og kl. 12.05, fra Havdrup kl. 10.26 og kl. 12.26, med ankomst til Roskilde kl.10.45 og kl. 12.45.
Fra Roskilde køres der retur til Køge kl. 11.21 og kl. 13.21, fra Havdrup kl. 11.38 og kl. 13.38 med ankomst til Køge kl. 11.55 og kl. 13.55.
Man kan også komme med veterantoget fra mellemstationerne.
Børn på 3 år og derunder kører gratis med veterantoget. Ved påstigning på mellemstationerne er prisen reduceret.pm