Svedende tyve var ikke til fitness

To svedende 23-årige indbrudstyve, havde fredag aften svært ved at forklare politiet, at deres sportstaske indeholdt en pengekasse, smykker og mønter samt et koben, når de nu lige havde forklaret ordensmagten, at taskens indhold bestod af svedigt fitness-tøj og våde håndklæder. Derfor blev de to unge, som stammer fra henholdsvis Greve og Charlottenlund, taget med på politistationen.