Svebølle er ude af oprykningsstriden

Svebølle havde en teoretisk chance for at komme i spil til andenpladsen i fodboldens serie 1 – der kunne have givet oprykning, såfremt Holbæks 2. divisionshold havde undgået nedrykning. Det gjorde Holbæk ikke, men Svebølle-mandskabet leverede heller ikke den nødvendige sejr i sæsonens næstsidste kamp. Hjemmeholdet B73 Slagelse vandt nemlig lørdagens hjemmebanekamp mod Svebølle med 3-2.