Af Else Jensen, Dannevang 176c, Fredensborg:
For nogle uger siden var der et læserbrev om byens læger – godt gået.
Jeg havde den samme oplevelse med lægen, der gemmer sig bag telefonsvareren og glemte at ringe tilbage.
Det var uheldigt med nummer to læge. Lægen kunne være forhindret, men burde give dig besked. Hos den tredje læge, hvor du mødte venlighed og hjælpsomhed, har jeg oplevet lidt andet. Det hele blev så galt, at lægen "fyrede" mig.
Det er desværre en evig krig at bevare freden mellem os mennesker. Enhver læge burde vide, at forskellen mellem læge og Gud er, at Gud ikke tror, han er læge.
For knap to år siden fandt jeg en dygtig og forstående læge, men sjovt nok ikke i Fredensborg.
NB: Det er rart, når en læge annoncerer, når han har ferie. Det gør de fleste andre ikke.