Lørdag den 2. oktober kan man få råd og vejledning til en bedre livstil i Galaksen i Værløse. Her vil de to lokale specialister, kropsterapeut Kisser-Cecilie Holleufer Schiøler fra Kroppenrundt.dk og kostvejleder Anitz Dietz fra Mad-glad.com, være behjælpelige med blandt andet smagsprøver.
Mange af de børn, som Kisser-Cecilie behandler, har ofte ikke meget ro i deres krop. Det er børn med ADHD, indlærings- og koncentrationsvanskeligheder og hyperaktivitet. Når børnene får et bedre flow i kroppen falder de ofte til ro og kommer i balance med dem selv og deres omgivelser.