Succes til Sigma Swim ved DM for årgangssvømmere.

Af: Thomas Lesly Rasmussen

Svømmerne fra Sigma Swim viste høj klasse, da de deltog i årets Danske Mesterskaber for årgangssvømmere på langbane, der blev holdt i Helsingør svømmehal 25.-28. juni 2016. I alt vandt de 18 medaljer fordelt på fire guld, otte sølv og seks bronze. Pigerne er fra årgang 2002-2004 og drengene fra årgang 2001 -2003

Der var guld til Josephine Kruse født2002, i 100 bryst i tiden 1.12.91 og i 200 bryst i tiden 2.37,48 samt til 4 X 100 fri (Josephine Kruse, Anne Føyn, Julie Stampe og Mille Graasbøll) i tiden 4.05,53 og 4 X 100 holdmedley (Julie Stampe, Josephine Kruse, Anne Føyn og Mille Graasbøll) i tiden 4.27,20

Herudover var der mange flotte præstationer, hvor de bedste præstationer blev belønnet med sølv og bronzemedaljer.

Josephine Kruse og Thea Blomsterberg (via sin sølvmedalje) kvalificerede sig begge til Nordiske Juniormesterskaber, der afvikles i Finland den 9.-10. juli 2016. 

I anledning af det kommende OL var Helsingør svømmehal blevet omdannet til mini Rio med palmer, brasilianske flag og musik, billeder af Copacabana og karneval. Selv den olympiske flamme var repræsenteret i hallen og lyste op de fire dage, mesterskabet varede.

I alt havde 37 svømmere fra Sigma Swim kvalificeret sig til DM for årgangssvømmere.