FAKTA: Her er den nye aftale om dobbeltuddannelse
Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bløder nu op på det uddannelsesloft, som partierne i december blev enige om at indføre.
Loftet betød, at studerende, der havde gennemført en uddannelse, ikke havde lov til at påbegynde en ny på samme eller lavere uddannelsesniveau.
Her kan du læse, hvad opblødningen af aftalen består i:
* Alle med en videregående uddannelse kan fremover søge ind på en ny videregående uddannelse, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.
* Den såkaldte positivliste består. Listen opregner uddannelser, der er undtaget loftet, fordi arbejdsløsheden er lav, og hvor man altså godt kan begynde med det samme, selv om man har afsluttet en uddannelse på samme niveau.
* Der er lige nu 24 uddannelser på positivlisten, som revideres hvert andet år.
* Alle kan søge dispensation, hvis de af helbredsmæssige årsager ønsker en ny uddannelse inden for seks år efter afslutning af første uddannelse, eller hvis den første uddannelse er forældet.
* Uddannelsesloftet blev indført for at skaffe 308 millioner kroner på uddannelsesområdet, som forligsparterne havde forpligtet sig at finde i forbindelse med dagpengeaftalen fra 2015.
* De penge venter regeringen – trods opblødningen – fortsat at finde med det reviderede loft.
Kilder: Regeringen, DR.
FAKTA: De hyppigste dobbeltuddannelser
Læreruddannelsen var den uddannelse, som flest, der allerede havde en uddannelse, begyndte på i 2014.
Se de ti hyppigste uddannelser, som folk med en uddannelse gav sig i kast med i 2014:
* Folkeskolelærer (116).
* Jurist (bachelor) (104).
* Pædagog (102).
* Sygeplejerske (100).
* Multimediedesigner (88).
* Socialrådgiver (81).
* Læge (bachelor) (59).
* Datamatiker (54).
* Finansøkonom (50).
* Fysioterapeut (50).
Tal i parentes angiver antallet af studerende.
Kilder: Fagmediet Folkeskolen.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Selv om partierne bag loven om det såkaldte uddannelsesloft nu lemper loven en smule, så man kan tage en ny uddannelse efter seks år, er loven fortsat dybt problematisk.
Det mener Danske Studerendes Fællesråd.
Tiltrædende formand Sana Doost mener, at man risikerer at komme til at stavnsbinde folk på arbejdsmarkedet i seks år.
– Jeg synes, det er problematisk, at man nu i stedet laver en uddannelseskarantæne. At man kommer til at binde folk ude på et arbejdsmarked, hvor de måske ikke brænder for deres felt, eller de måske ender i arbejdsløshed, fordi de ikke kan skifte spor, siger hun.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har tirsdag formiddag præsenteret ændringerne til loven.
Den betyder først og fremmest, at alle med en videregående uddannelse fremover kan søge ind på en ny videregående uddannelse, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.
Men ifølge Danske Studerendes Fællesråd har mange studerende allerede taget konsekvensen og er droppet ud af deres uddannelser for ikke at blive ramt af uddannelsesloftet.
– Den her seksårsregel ændrer ikke på, at der er mange, der allerede har taget konsekvensen og droppet ud af deres uddannelse, og der er mange der er blevet vejledt til noget andet, fordi man ikke har lavet en indslusningsperiode i loven, siger Sana Doost.
Også i interesseorganisationen Danske Universiteter har direktør Jesper Langergaard svært ved at se, at opblødningen af uddannelsesloftet løser de grundlæggende problemer.
– Det er godt, at der bliver lidt højere til loftet, men der vil stadig være noget spild af ressourcer.
– Det her ændrer jo ikke på, at mange studerende fortsat vil droppe ud lige inden, de får eksamen frem for at vente seks år på at starte på nyt, siger han.
Og uddannelsesstederne kan også se frem til samme mængde bøvl, forudser Jesper Langergaard.
– Det vil føre til øget administration og bureaukrati på universiteterne, fordi der skal være en større grad af individuel behandling af de studerendes ansøgninger, siger han.
