Stress fik Maibritt til at sadle om – nu vil hun hjælpe andre

Stress bygget op over flere år fik korthuset til en dag at vælte for Maibritt Grundahl Hjorth fra Frederikssund. I dag er hun en helt ny udgave af sig selv med overskud til at hjælpe andre

FREDERIKSSUND Grunddahl Kost og Sundhed ved Maibritt Grundahl Hjort. Sådan står der på visitkortet, der er lagt frem på bordet. Vi befinder os hjemme hos Maibritt Grundahl Hjort. Der er the i kopperne, og en overstadig men meget kærlig engelsk bulldog ved fødderne. Motivet på visitkortet forestiller to kvinder, der holder hinanden i hænderne, og samtidig laver et baglæns c med deres kroppe, så de former et hjerte.