Stort spejdermøde

Ege division arrangerer en stor spejderoplevelse for spejderne fra 6 – 16 år fra byerne Egedal, Frederikssund og Halsnæs. Det er årets divisionsturnering, som afholdes den 14. og 15. maj. Spejderne mødes lørdag den 14. maj kl. 09:30 på Liselund i Ganløse.

Der er 240 spejdere, som skal dyste i hver deres aldersgruppe med fokus på spejderfærdigheder og samarbejde.

Temaet for alle spejderne er oplevelser og udfordringer med vand, vind, varme og jord i de naturlige omgivelser i Ganløse Eged. Efter fælles start hvor alle får oplevelsen at være mange, deler vi os op, således at de mellem de 6 -10 dyster i mikrospejderne dyster mod hinanden og minispejderne dyster mod hinanden således og for de 10 – 16 årige, her er også to grupper 10 – 12 år og 12 – 16 årige. Dagen slutter med at give anerkendelse til de vindende patruljer i hver aldersgruppe for det gode samarbejde, løsning af opgaverne og hvordan de passer på naturen.

De yngste tager hjem lørdag sen eftermiddag, hvorimod de ældre overnatter på spejdervis i telte ved Liselund. Alle interesserede er velkomne til at komme og kigge på.