Storslået lørdag i Kulturhuset

KUNST TIL FOLKET I 50 år har en hidtil uset samling værker af den folkekære kaffeneger-tegner Sikker-Hansen ligget gemt væk i gamle sætteskuffer, der er gået i arv. Så da et barnebarn af trykkeren i sommer tilbød de gamle stentryk til kulturhusleder Sanne Jahn, ryddede hun prompte kalenderen, og i morgen åbner en fuldtræffer af en udstilling: Folkekær nostalgi under optimale rammer, nemlig den årlige FORENINGS FESTIVAL. Kulturhuslederens skarpe øje for at få kunsten ud af gallerierne og ud til folket har netop resulteret i en plads i Danske Initiativpulje, der hvert år uddeler fem millioner kroner til kulturinitiativer.