GRIBSKOV: Her på avisen ville vi ønske, vi kunne nå at være klar med kameraret når som helst, og selvom vi prøver, kan det jo af gode grunde ikke lade sig gøre. Men så er det jo heldigt, at vi har en masse skønne læsere, der er flittige til at sende fotos ind, når især Gribskovs natur viser sig fra sin allersmukkeste side.
Ronny Lund var hurtig med kameraret, da en stork torsdag aften landede på en lysmast ved Vejby Idrætsforening, måske for at søge lidt varme her i den første kolde forårsmåned. Og mens vi er ved foråret, har vi jo netop efterlyst læsernes forårsfotos, så vi for alvor kan komme i forårsstemning.
Den opfordring har mange læsere allerede fulgt, og som man kan se på billederne her, er vi kommet flyvende fra start dette forår. Vi håber selvfølge på, at vi modtager endnu flere skønne forårsfotos, efterhånden som Gribskov spirer.
Obs: send dit forårsfoto til: redaktion@ugeposten.dk