Den store svenske kunstner CO Hultén ville i 2016 være fyldt 100 år. I dén anledning arrangerer Skovhuset i Værløse og Museum Jorn i Silkeborg en retrospektiv udstilling med 60 værker af kunstneren udført i olie, akvarel, gouache, collage, fotogram mm. Der udstilles også et udvalg af figurer og masker fra hans unikke afrikanske samling.
Desuden genopsættes Hulténs originale atelier fra hans hus i Lomma udenfor Malmö. Udstillingen er den første soloudstilling med Hulténs værker i Danmark, skriver Skovhuset i en pressemeddelelse.
Udstillingen 'CO Hultén – den svenske Cobramaler' åbner i Skovhuset den 16. januar.
Hultén var en yderst alsidig kunstner og eksperimenterede livet igennem: Han opfandt teknikken imprimage, hvor rensepapiret fra den grafiske trykpresse danner basis for et kunstværk, og bearbejdede også kommercielle tryksager, som eksempelvis plakater eller emballage, til nye, selvstændige kunstværker..
Udstillingen kan ses i Skovhuset frem til den 6. marts, og du kan læse mere på www.skovhus-kunst.dk.
mw