Stor interesse for Gensalg på genbrugsstationen

Foto: Henrik Førby Jensen

Køen var lang og smilene brede hos alle implicerede, da Argo fredag eftermiddag inviterede til officel åbning af butikken Gensalg på genbrugspladsen på Tangmosevej.

I forvejen har Argo de seneste to år drevet Gensalg butikker i Lejre og Roskilde og erfaringerne er meget positive, oplever genbrugschef Finn Kjær. Konceptet går kort sagt ud på, at borgere donerer deres ting til Gensalg, hvis indtæger ubeskåret går til drift lønninger af de ansatte.

Hjælper udsatte

Det særlige er, at Gensalg bringer udsatte langt fra arbejdsmarkedet til at komme tættere på job og andre mennesker. Unge mennesker med særlige behov kan eksempelvis komme i praktik og der er plads til sprog- og virksomhedspraktikanter og folk i jobprøvning.

– I løbet af de to år har vi vel haft cirka 200 ansatte i Lejre og Roskilde og vi har løftet ialt syv i ordinær beskæftigelse. Det er helt fint, for vi skal også huske, hvad der er for mennesker og hvor langt, de er fra arbejdsmarkedet. For nogle betyder det simpelthen noget at stå op til og det er frivilligt – det giver ikke noget, hvis det e runder tvang, påpeger han og tilføjer med et stort smil:

– Jeg glæder mig til at komme i gang her i Køge – endelig efter corona. Og se lige hvor mange der er kommet.

Nogle af samarbejdspartnerne er Helhedsplanen, Ungecentret og Fremtidslinjen, hvor Peter Lorentzen er faglærer for unge med for eksempel autisme, adhd og andre udfordringer, som betyder, at de ikke er i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. I stedet laver Fremtidslinjen – blandt andre i samarbejde med Gensalg – særligt tilrettelagt uddannelse med praktik og opgaver til gavn for salget.

– Nogle af vores elever kommer forhåbentlig i praktik hos Gensalg, andre tager vi med herned og henter ting, som de reparerer på skolen og får på den måde en indsigt i genanvendelse. Det er en del af det pædagogiske sigte, forklarer faglæreren. Som forberedelse til åbnningen har nogle af hans elever været på pladsen for at sætte hylder op og har på den måde allerede etableret en relation til stedet.

Dagens talere er bestyrelseformand for Argo Niels Hörup og formand for klima- og planudvalget i Køge Kommune Niels Rolskov (EL). Niels Hörup indtager talerstolen i selskab med en lille porcelænselefant, som han har erhvervet sig som første kunde i den nye butik.

– Hvorfor skal vi genbruge? Svaret er egentlig enkelt: Vi er allesammen nødt til at bruge vores ressourcer bedre. Det er et globalt problem. Det handler ikke bare om at lave planer – det handler om at handle. Og det gør vi her med gensalg i Køge.

I 2019 omsatte butikken i Roskilde 456 ton genbrugsvarer, mens butikken i Torkilstrup nåede op på 226 ton varer. For Niels Rolskov var den udsatte åbning en glædens dag.

– Varerne er gode og vi hjælper folk, der skal ind på arbejdsmarkedet, konstaterede udvalgsformanden.

Hans egne forældre var gennem fire årtier engageret i det store loppemarked ved travbanen i Bjæverskov og Niels Rolskov er opmærksom på den bekyrmring nogle måtte have for, om Gensalg nu tager indtægter fra Røde Kors og Kirkens Korshær.

– Tager vi brød ud af munden på Røde Kors og Kirkens Korshær? – Nej. Den udfordring har vi tænkt på og der er opstillet tre cotainere, så folkselv kan vælge, hvor de vil aflevere deres ting, oplyste han.

Veninder på tur

Derefter klippede de to den røde snor i fælleskab og de første 15 gæster kunne gå indenfor i de to afdelinger. Her fik veninderne Sonja Hess og Susanne Kristiansen hurtigt fyldt hele fire Ikea poser med alskens underholding foruden en anselig samling af blomsterkrukker.

De to var kørt hele vejen fra Holbæk for at stå i forreste række til åbningen af Gensalg.

– Vi er helt pjattede med spil og puslespil og jeg har børnebørn på vej. vi får en god dag ud af det sammen – og så går vi ind for genbrug, forklarede Sonja Hess.