En spændende bygning og en særlig historie i et af Præstø bedste villakvarterer, er nu sat til salg. Håbet er, at nogen vil renovere det gamle andelsvaskeri. Når man kører gennem det nydelige villakvarter ved Søtoftvej og den paralelle Th. Hansensvej i Præstø, så venter der lidt af en overraskelse. For før det hele blev villa og volvo, lå en af Præstø største arbejdspladser og industrivirksomheder i nummer 13.
– Der har da nok været 70-80 medarbejdere, da det var på sit højeste. Jeg kom selv til i 1980, fortæller Torben Pedersen, der ejer bygningerne der husede det gamle andelsvaskeri, som der er tale om. Nu har han sat det til salg officielt, for det har ligget stille i en årrække…- eller næsten stille.
– Faktisk brugee De Forenede Dampvaskerier (DFD, red.) det til lager nu. I forbindelse med corona, er der mange af de steder – eksempelvis hoteller – der lejer lagner, håndklæder og lignende, der har haft sendt det hele tilbage til vaskeriet, så de manglede plads, fortæller Torben Pedersen.
Således er det for tiden i brug – næsten til det oprindelige formål – men alle maskiner, materiel og medarbejdere flyttede fra Præstø efter et opkøb i 1992 – blot et par år efter Torben Pedersen overtog ejerskabet. Men det vender vi tilbage til, efter lidt historie.
I fællesskab
Vaskeriet var nemlig endnu en udløber af landbruget og den voksende andelsbevægelse, da det blev etableret i begyndelsen af 1950'eren, med start den 14. januar 1951.
– Der var jo før man fik vaskemaskiner i husholdningerne, men det var især bønderne, der skulle have vasket deres ting. Derfor var der bruge for et vaskeri, som man lavede i fælleskab, efter andelstanken, fortæller Torben Pedersen og henviser til mejerier, slagterier, forbrugsforeningen og lignende, der boomede i de år, hvor man ejede og etablerede i fælleskab, med hver sine andele.
Torben Pedersen viser et par af de originale andelsbeviser frem. Forpagter Oluf Nielsen fra Toksværd købte fire andele af 50 kroner i vaskeriet. Andelsbeviserne ligger inde i pengeskabet på "direktionsgangen" i den store bygning. Noget er foræret til lokalarkivet – men ikke det hele. Pengeskabet står i øbrigt åbent, for flere gange har det været brudt op.
– De skar det op med en vinkelsliber – men her er altså ikke noget at stjæle, siger han.
Der er da også rimelig tomt i kontorerne – med undtagelse af den gamle kantine. Her er der både bar og hyggekrog – men ikke til vaskeriarbejdere.
– Det er "Round Table". En flok unge fra Præstø, der har fået lov at låne det, siger han.
Men ud over dem – og så de mange tons rent vasketøj, der nu er i oplag i de store haller – så er der ikke meget tilbage.
Vand og varme er – med undtagelse af en varmepumpe – stor set slået fra og de gamle bygninger står nærmste som koldhaller. De er lidt slidte efterhånden – og måske derfor trænger de til en ny ejer.
– Det ville da være dejligt, hvis nogen ville købe og renovere det. Det er flot bygning og fra kommunens side, der har de også været ude at kigge og talt om, at den måske er bevaringsværdig, siger han.
– Det ville jo være fint hvis kommunen kunne bruge den til forsamlingshus eller udstillinger eller lignende, siger han og påpeger, at hvis han havde været yngre og havde midlerne til det, så havde han renoveret og bygget om til fem lejligheder i den gamle hovedbygning.
– De nye haller – som jeg opførte – ville jeg nok rive ned og så bygge rækkehuse på resten af grunden. Der er fin plads, siger Torben Pedersen.
Grunden er næsten 5.000 kvadratmeter og kunne snildt udmatrikuleres til selvstændige parcelhusgrunde. Der er lige et spørgsmål om noget forurening fra den gamle renseri-del, men der er det meste solgt fra til lager og har kun lidt indflydelse på området, hvor man ville bygge.
– Og det er jo fra den tid, hvor man ikke vidste bedre, så det er faktisk Regionen, der skal stå for at rense det op. I øjeblikket har de målinger, hvor de holder øje med, om det siver ned, siger Torben Pedersen.
Skift mejetærsker
Torben Pedersen blev "headhuntet" som direktør for vaskeriet i begyndelsen af 1980'erne. Han var egentlig ingeniør og har også arbejdet med flymekanik, men fik muligheden for jobbet i hjembyen.
– Det var da helt nyt for mig – men det grundlæggende med ledelse, økonomi og maskiner, det kunne jeg, siger han.
På det tidspunkt fungerede vaskeriet stadig fint – det var lidt specielt med en andelsbestyrelse, der især bestod af landbofolk, der helst holdt på pengene.
– Men jeg påpegede, at de jo også var nødt til at skifte mejetærsker af og til, og så lykkedes det faktisk at få skiftet makskinparken løbende, så vi kunne følge med tiden, fortæller Torben Pedersen.
Her gik de også i gang med at leje tøj og linned ud, hvor de før bare havde vasket for folk og man udvidede også arbejdsområdet i stor stil.
– Vi fik blandt andet en aftale med centrallageret for FDB, da det lå i Vordingborg, hvor vi leverede tøj til dem, fortæller Torben Pedersen, der fortæller at vaskeriet på det tidspunkt havde omkring 70 ansatte – alle kvinder i øvrigt.
Dyrt vand
Men i 1990 kneb det med at finde folk til bestyrelsen og de gamle landbofolk, besluttede at sælge vaskeriet til Torben Pedersen, der nu også blev ejer af andelvaskeriet.
Og det gik egentlig okay, indtil man fra politisk side pludselig besluttede at hæve vandafledningsafgiften. Det betød at den blev næsten tredoblet, så firmaets avance svandt betydeligt.
– Selvom vi havde investeret i maskiner, der ikke brugte så meget vand, så blev det sværere, siger direktøren, der solgte det hele til DFD, der flyttede alt indholdet til deres vaskeri i Store Heddinge – det gjald både de fleste medarbejdere, maskiner, kundekartotek – og Torben, der blev der til sin pension fem år senere.
Bygningerne beholdt han dog og har siden lejet ud til sin gamle arbejdsgiver, der droppede at have lagerplads for en fem år siden – men altså vendte tilbage nu, da coronaen pressede på.
Men hvorom alting er, er hele herligheden til salg for 1.250.000 kroner. Der skal måske ofres lidt, hvis man vil renovere, men til gengæld får man en gedigen murstensbygning på et par tusinde kvadrameter på en kæmpe grund midt i et af Præstøs bedste villakvarterer, samt historien om en af byens store virksomheder.
