Nede på Plejecenter Sjælsø troede man forleden morgen ikke sine egne øje. Uden for vinduerne, ude i den lille aflukkede solgård ved et af de små hyggelige bofællesskaber, stod der aftenen før 12 nydelige havestole, beregnet for beboerne at sidde og slikke solskin i.
Nu stod der kun én.
Fæle tyveknægte havde i nattens løb været på spil og stjålet de 11 af stolene.
Medarbejderne fortæller, at forsikringen ikke dækker en disse, for strengt taget var der ikke en sådan rigtig forsvarlig, godkendt lås og slå for lågen indtil solgården – kun sådan én, der plejer at være solid nok mellem ærlige mennesker. Det er surt show, for kurvestolene, der er lige præcis perfekt til ældre mennesker at sidde og nyde livet i en lille stund, koster den nette sum af kr. 1.600.- pr. stk.
Nu skal samværsgruppens tre medarbejdere, Gitte, Tina og Elisabeth sommeren igennem have bøvlet med at flytte spisestuestole ud og ind hver gang solen skinner og beboerne bør have en mundfuld solskin, og værst af alt, så kommer beboerne kun til at sidde halvt så godt.
Så spørgsmålet lyder nu
Har nogen set skyggen af de 11 havestole?
Så bedes de ringe på tlf. 45 99 71 59 til Gitte, Tina eller Elisabeth og fortælle om deres fund.