Af René Glud Jensen, Bybækpark 55, Farum.
Der kom et brev fra kommunen – imødeset med stor spænding. På baggrund af borgermøde og rigtig mange læserbreve, var støjvoldens udforming nu vedtaget, og, som der står i brevet, var det med en vis stolthed, at politikere og forvaltning nu kunne meddele, at man havde imødekommet ønskerne fra de involverede bebyggelser/grundejerforeninger. Det lød godt.
Lige indtil man læste videre og så, hvad der i virkeligheden var vedtaget. Støjvolden er fortsat en ubestigelig, lodret mur, som tårner sig op og tager sol og lys fra de nærmestboende. Den skulle blive 1 meter lavere, og det er det nærmeste, vi kommer på en forbedring. Hele den væsentligste del med en fladere vold op mod toppen, er der set bort fra. Skulle der sidde en medarbejder på forvaltningen eller for den sags skyld en politiker i kommunalbestyrelsen, som selv synes, at det er smart at kalde det en "imødekommelse", må vedkommende meget gerne melde sig. Personligt synes jeg bedre om ærlig snak!
Fx kunne man have skrevet, at det ville blive alt for dyrt at lave om på udformningen af volden, at man er ked af, hvis nogen havde fået den oplevelse, at man ville lytte til de mange indsigelser fra de berørte borgere, og at man grundlæggende synes, at det er hysteri at klage over, at dagslyset forsvinder et par timer før, når man til gengæld i et vist omfang får mere ro til at nyde tusmørket. Det havde måske ikke set så pænt ud i brevet, men den foregøglen af demokrati og lyst til at lytte, som nu fremgår af samme brev, er, sammen med volden, en skamstøtte, der nu er rejst og vil blive husket meget længe herude øst for motorvejen.
Tag dog en ekskursion ud til volden og se på den. Måske vil I blive inviteret indenfor hos nogle af beboerne, så I ved selvsyn kan se, hvordan det, der skulle være så godt, er endt så skidt!
