FAKTA: Hvad er en humanitær opholdstilladelse?
Udlændinge- og Integrationsministeriet forsøger at finde frem til syv personer, der kan være udsendt af Danmark i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen – kaldet Paposhvili-dommen.
Torsdag er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om sagen.
Ministeriet mistænkes for at have givet afslag på humanitært ophold til alvorligt syge udlændinge, selv om en dom fra 13. december 2016 burde have givet anledning til en anden praksis.
I alt er der 11 sager, hvor dommen kan have været relevant, har Støjberg oplyst i et svar til Folketinget kort før samrådet.
Herunder følger fakta om humanitært ophold:
* Hvem kan få humanitær opholdstilladelse?
Humanitært ophold kan gives til en udlænding, som af Udlændingestyrelsen er registreret som asylansøger i Danmark.
* Hvad er betingelserne?
Det er en betingelse, at personen er i en sådan situation, hvor væsentlige hensyn af humanitær karakter er afgørende for at give opholdstilladelse.
Folketinget har besluttet, at området for humanitær opholdstilladelse er snævert. Det skal være undtagelsen, at der gives humanitær opholdstilladelse.
Opholdstilladelse kan blandt andet gives, hvis personen lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom. Eller hvis personen risikerer at få en forværring af et alvorligt handicap i hjemlandet.
Ministeriet lægger ved vurderingen navnlig vægt på personens personlige forhold. Herunder om der foreligger en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter. Og om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig.
Viser ministeriets undersøgelse, at den nødvendige behandling er tilgængelig i hjemlandet, vil ministeriet som hovedregel afslå ansøgningen om humanitær opholdstilladelse. Den nødvendige behandling er typisk et eller flere præparater.
Kilde: nyidanmark.dk.
I december 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i en sag, hvor en georgisk mand med efternavn Paposhvili havde fået afslag på humanitært ophold i Belgien.
Den alvorligt syge georgier skulle trods flere domme for kriminalitet have haft lov at blive i Belgien, fordi han ikke kunne få behandling i sit hjemland, lød afgørelsen.
Men selv om dommen var særdeles relevant for flere sager i Danmark, var Udlændinge- og Integrationsministeriet slet ikke opmærksom på den.
Det forklarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) under et samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.
Ministeriet har nemlig hidtil ikke haft en praksis for, hvordan man skulle følge med i, hvilke afgørelser domstolen træffer. Derfor blev ministeriet først opmærksom på dommen, da Justitsministeriet henvendte sig om den i marts. Og først i april eller maj vurderede ministeriet, hvilke konsekvenser dommen havde for dansk praksis.
En vurdering, der siden viste sig at være forkert.
Det får De Radikales Morten Østergaard til at spørge, om det har været lemfældigt og tilfældigt, hvilke domme ministeriet er faldet over.
Men det mener Inger Støjberg ikke, at man kan sige.
– Selvfølgelig er det ikke lemfældigt og tilfældigt. Men jeg har jo sagt, at vi retter op på de her ting, siger hun under samrådet.
– Der bliver nedsat en enhed, der skal holde øje med de ting. Så ja, vi har taget ved lære af de fejl, der er blevet begået.
Ministeren forklarer desuden, at hendes embedsmænd har været under "exceptionelt" arbejdspres på grund af stramninger i udlændingelovgivningen.
Og på grund af sagen om adskillelse af asylsøgende ægtepar, hvor den ene var under 18 år.
– Det er ikke noget, nogen har gjort bevidst, forsikrer Støjberg.
Socialdemokratiets Astrid Krag kalder det "et alvorligt forvaltningsmæssigt svigt."
Allerede 5. januar 2017 skrev Udlændingestyrelsen et notat om Paposhivili-dommen. Men det notat blev ikke sendt til ministeriet, der ellers er den myndighed, der behandler sager om humanitært ophold.
Inger Støjberg svarer under samrådet, at hun ikke ved, hvorfor styrelsen ikke sendte sit notat til ministeriet. Hun mener ikke, at hun burde have sat sagerne i bero.
– Hvis jeg hver eneste gang, nogen sætter spørgsmålstegn ved noget i udlændingepolitikken, skulle sætte alt i bero, så stod vi bomstille, siger hun.
