
Søndag den 1. februar kl. 13.15 fik politiet en anmeldelse om mulig spirituskørsel ved Vallensbæk Stationstorv.
Politiet kom til stedet. Da bilisten, en 37-årig mand fra Brønshøj, blev skønnet påvirket af alkohol, fik han foretaget en alkometer-test, der indikerede en promille på mere end det tilladte.
Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og bragt til blodprøve på Albertslund Politigård. Det viste sig også, at han ikke havde kørekort og blev sigtet for kørsel uden førerret.
Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægten og promillens størrelse, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, mens en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kron