Spænding til det sidste

Tekst og foto Birger Vick

FODBOLD FC Nordsjællands to ungdomshold U-16 og U-18 spiller i efteråret i den landsdækkende 1. division. For U-16 blev det først afgjort i den allersidste kamp hjemme i Farum mod Frem, der blev besejret med 4-2, hvilket betød at Frem måtte tage til takke med den tredjeplads, som måske også giver oprykning. B 93 vandt rækken foran FCN, men efter første halvdel af turneringen lignede det en oprykning til B 93 og Frem, men heldigvis fik FCN spillerne taget sig sammen. I pokalen er holdet kommet i semifinalen, og her møder de hjemme den 22. august Køge. U-18 havde sikret sig oprykning i sidste weekend, men med en sejr over Frem kunne holdet vinde rækken. Det skete også med en sejr på 1-0. U-18 holdet spiller også semifinale i pokalen, hvor de hjemme den 22. august tager imod Brøndby IFs ligahold. U-18 holdet har vist god stabilitet, med syvs sejre, en uafgjort og to nederlag, hvilket har indbragt 22 point i 10 kampe.