JYLLINGE: Nu ligger programmerne for LOF's fire sommerhøjskoler klar. I lighed med tidligere år afholdes der sommerhøjskole både i Lejre, i Jyllinge og i Himmelev.
I Laden i Jyllinge Kirke er emnet "Medierne på godt og ondt". Man kommer rigtig langt omkring emnet, idet man kan høre foredrag af journalister fra så forskellige medier som Kristeligt Dagblad, Danmarks Radio, Se og Hør, Weekendavisen og Dagbladet. Desuden vil man kunne høre om de nyeste såkaldte "Sociale Medier på Nettet", hvor man ikke som i aviser, tv og radio har en-vejs kommunikation, men hvor man har forbindelse med hinanden via Internettet.
Også Pressenævnet og dets arbejde vil blive behandlet, og Rasmus Trads kommer og fortæller om, da hans liv – som alle ved – på et tidspunkt tog en alvorlig drejning og om hvordan det er at blive vredet igennem "mediemøllen". Ugens bustur går til et avistrykkeri, hvor man vil komme til at opleve produktionen af dagens avis. De to sommerhøjskoler i Jyllinge ligger i maj og juni og til alle fire sommerhøjskoler er tilmeldingen begyndt.
Man kan få hele programmet tilsendt ved henvendelse til LOF eller man kan se det på hjemmesiderne www.lof.dk/roskilde.