Solrød-hold mod 1. division

Foto: Jørgen Hansen
Julie Rechnagel har været blandt spillerne på SSB?s 1. divisionshold. Hun har gjort det så godt, at hun med succes fik ligadebut i lokalopgøret mod  Greve.
Julie Rechnagel har været blandt spillerne på SSB?s 1. divisionshold. Hun har gjort det så godt, at hun med succes fik ligadebut i lokalopgøret mod Greve.

Badminton: I Solrød er alle seniorhold lige vigtige.

Det er derfor ikke blot ligaholdet, der bliver lagt vægt på, men også de øvrige seniorhold.

Netop nu går det særdeles glimrende for klubbens tredjehold, der spiller i 2. division.

Holdet synes godt på vej mod oprykning, da det ligger klart i spidsen efter sejr i alle tre spillede kampe.

Holdet, der vandt 9-4 hjemme over Hillerød, skulle i går, den 24. oktober, til Lillerød og har først hjemmekamp hjemme igen den 6. december mod Værløse.

Klubbens næstbedste hold ligger i 1. division og indtager netop nu andenpladsen, et point efter Ikast.

SSB 2 har netop vundet 9-4 hjemme over Aalborg Triton, skal den 27. oktober til Lillerød og har den 17. november hjemmekamp mod Værløse. Den 8. december er der lokalopgør i Greve (Greve 2 ligger næstsidst).

I 3. division ligger SSB 4 på tredjepladsen, to point efter Taastrup. De to tophold mødes den 6. december i Solrød.