Sølv til servietten

Mothsgården i Søllerød præsenterer på sin næste udstilling en imponerende privatsamling af servietringe. Samlingen er den største af sin art i Europa, og omfatter servietringe fra de fleste europæiske lande, samt helt unikke ringe fra Japan, USA og Kina. Servietringen er borgerskabets opfindelse, et overflødighedshorn fra den daglige borddækning – skabt som navneskilt til stofservietter i familier med fast ugentlig vaskedag. Servietringens historie er ganske kort, nemlig perioden fra begyndelsen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Til gengæld afspejles den kunstindustrielle udvikling på fornem vis i netop servietringenes beskedne format. Til udstillingen er udarbejdet en bog på 160 sider "Napkin Rings – 150 years of Silver Design. Bogen er forfattet af sølvsamler, civilingeniør Ole Lachmann, og den engelsksprogede bog, har en fyldigt resumé på dansk. Udstillingen kan ses fra den 7. oktober til den 28. februar 2010. Åbningstider tirsdag til søndag kl. 11-16.