Snart er det slut med at skifte tog i Lyngby

Spor 3, som normalt anvendes af toget fra Holte og Hillerød, blive spærret, men det får ingen betydning for de rejsende

Pernille Borenhoff og Jan Forslund

letbane Rigtig mange rejsende har i månedsvis været tvunget til at skifte S-tog på Lyngby Station, et skift der har forlænget rejsen med mindst syv minutter.

Årsagen er kendt for de fleste, nemlig at Hovedstadens Letbane skal føres under Nordbanen i en nybygget tunnel lige nord for perronerne. Den nye tunnel kan nu ses med det blotte øje, når man kører forbi stationen, men er stadig ikke bygget færdig i den vestlige ende – mod Buddinge.

Som billedet viser, er spor 1 og spor 2 på Lyngby Station endnu spærret. Om højst et par uger vil disse to spor nærmest motorvejen atter blive genetableret, og derved kan S-toget køre igennem i begge retninger uden hindringer. Når dette er sket, fortsætter tunnelbyggeriet i den vestlige side. I denne sidste periode vil spor 3 blive spærret, det spor som normalt anvendes af toget fra Holte og Hillerød, men det får ingen betydning for de rejsende.