
Speedway: Onsdagens match blev en lang afstraffelse af gæsterne fra Vojens, der helt uhørt var tæt på at lide den fornedrende skæbne at tabe med dobbelt-op til Slangerup. Vojens førte ellers efter tre heats, men tabte resten af matchen med 20-46.
– Igen kommer vi ikke så godt fra start, men da vi først fik kørt os ind, havde de ikke en chance. Jeg havde forventet en tættere match. Vojens har et godt hold, også med deres kørere i dag, sagde holdleder Lars Munkedal,
Holdkaptajn Jesper B. Monberg var tilbage på holdet og leverede en solid indsats, men aftenen tilhørte 16-årige Mikkel Michelsen, som vandt fire heat i træk.
– Jeg føler mig tryg i Slangerup. Når man kommer her, betyder opbakningen fra klubben og fansene, at det hele går op i en højere enhed, lød det fra Mikkel Michelsen, inden han kastede sig over disciplinen autografskrivning.
Speedwayligaen
Slangerup-Vojens 54-30.
Slangerup: Jesper B. Monberg 16+2, Mikkel Michelsen 14+2, Kenneth Kruse Hansen 11+2, Miroslaw Jablonski 7+1, Nicki Barrett 6+2
Vojens: Michael Jepsen Jensen 11+1, Mikkel B. Jensen 7, Thomas Jørgensen 4, Mariusz Puszakowski 4, Klaus Jakobsen 3.
Tilskuere: 689
Læs mere i Frederiksborg Amts Avis, torsdag