SPEEDWAY: De forsvarende vice-mestre fra Slangerup skal onsdag møde Fjelsted i Anti Rust Ringen Speedway League. Fjelsted har haft en svær sæson med seks nederlag efter syv kørte matcher, men onsdag har den fynske holdleder Jens Gade en joker med til Slangerup.
Fynboerne har nemlig hentet den 21-årige Jan Graversen ind på holdet. Jan Graversen kører til dagligt for engelske Mildenhall, men han kørte alle sine ungdomsår i netop Slangerup og har derfor et stort kendskab til den sjællandske speedway-bane. Jan Graversens direkte modstader i onsdagens match bliver den jævnaldrene Kenneth Kruse Hansen, som også har kørt på banen i Slangerup siden han startede karrieren som 3-årig.
Begge mandskaber er anført af en tidligere Grand Prix kører. Slangerups holdkaptajn er Jesper B Monberg, mens polske Sebastian Ulamek kører med nummer 1 for Fjelsted. Desuden kommer matchen også til at byde på et interessant opgør mellem Morten Risager (Slangerup) og Claus Vissing (Fjelsted) – de to er til dagligt klubkammerater i engelske Peterborough, men onsdag skal de altså kører mod hinanden