Denne gang rejstes debatten da også af partiet selv – ved Kristian Thulesen Dahl, designeret efterfølger, når Pia Kjærsgaard engang går af – hvis Pia Kjærsgaard engang går af! – så man må gå ud fra, at den denne gang blev rejst i den bedste mening.
Men Kjærsgaard er, som det fremgik tydeligt på landsmødet i weekenden, ikke ved at gå af, så de 11 pct. VK-vælgere, der siger, at de vil flytte fra VK til rød stue, hvis Løkke afleverer ministertaburetter til DF, kan tage det roligt.
Dels har V og K gjort det klart – endda før meningsmålingen forelå – at selv om de nok mener, Dansk Folkeparti må anses for at være regeringsdueligt, eftersom partiet i de senere år har bevist, at børnesygdommene er kureret, så indgår et regeringssamarbejde ikke i Løkkes fremtidsplaner.
Og dels har Kjærsgaard ladet forstå, at det faktisk heller ikke indgår i hendes planer for tiden. Som hun selvironisk sagde det, da hun henviste til, at landsmødet er partiets 15. af slagsen: »15 år – så er man jo teenager, stadig lidt uregerlig og meget selvoptaget«!
Netop sådan skal man tolke drømmene om regeringspladser. Nok er partiet kommet over uansvarlighedens børnesygdomme, men teenageårene skal også overstås. Der gik 50 år, før Socialistisk Folkeparti – efter talrige år som støtteparti for diverse socialdemokratiske regeringer – gik direkte efter ministerbiler.
50 år vil der næppe gå for Dansk Folkeparti – der ikke som SF er belemret med gammelkommunister, der har haft uendelig svært ved at slippe den historiske rolle som protestparti – men tiden er ikke moden endnu. Det ved Kjærsgaard – og Thulesen Dahl såmænd også. Om ikke andet, så fordi han er talknuser. Der hører kun lidt regnekunst til at aflæse en meningsmåling, som siger, at 11 procent af VK-vælgerne ville skifte side, hvis DF skulle indtræde i regeringen. Om det så kun var halvdelen, ville resultatet være fatalt for den politik, blå stue – men også DF – står for på. Det vil Enhedslisten og De radikale, der begge er nødvendige for at opfylde Helle Thorning-Schmidts regeringsdrømme, sørge for. Derfor er debatten om Dansk Folkeparti som regeringsparti inden for den nærmere fremtid en skindebat, som alene har signalgivning til formål.
Bj.
