Overlevelsen blev sikret efter en sikker hjemmebanesejr på 12-1 over Ringsted i sidste spillerunde. Holdet kunne have nøjedes med et point, men vandt alle sine kampe på nær en og fik dermed alle tre point og en sæson mere i 3.division. De øvrige seniorhold i Skibby Badminton sluttede også sæsonen godt af. Andetholdet tabte knebent 5-8 til Humlebæks divisionsreserver, men rykker alligevel op i Danmarksserien. Tredjeholdet sikrede sig en sæson mere i serie 1, og fjerdeholdet klarede også skærene og får en sæson mere i serie 2.