Forleden blev politikerne i Fredensborg Kommune enige om et budget for de næste fire år. Et budget, der betyder, at der skal spares på bl.a. administration, at der skal effektiviseres og tænkes i nye baner for at finde de midler, der er nødvendige for at holde kommunens økonomi på ret køl.
Modsat en række andre kommuner i landet har Fredensborg Kommune valgt ikke at ansøge Indenrigsministeriet om at måtte øge skatten for at undgå at skulle spare.
Men hvad synes du? Skulle Fredensborg Kommune have søgt om at forhøje skatten for at undgå de reduktioner og effektiviseringer, der er lagt op til i det netop vedtagne budget?
Det handler ugens spørgsmål om på www.uge-nyt.dk. Du kan afgive din stemme ved at klikke på en af svarmulighederne i højre hjørne af hjemmesiden. Der kan stemmes én gang, og resultatet bringes i kommende udgave af Uge-Nyt.