FODBOLD
Torsdag aften tørnede de nordsjællandske tigre sammen med de københavnske løver i Farum Park. Gæsterne har i længere tid befundet sig en gedigen krise, hvor man har oplevet uforholdsmæssigt mange nederlag i forhold til klubben målsætning om guld. FCN har ligeledes oplevet et svingende forår, hvor det skiftevis er blevet til sejr og nederlag.
Meget lig tidligere kampe i foråret startede FCN godt med meget direkte spil, som FCK havde meget svært ve at dæmme op for. Ulig tidligere opgør mellem de to klubber, fik FCN en hel del meget store chancer, hvor Martin Bernburg i første halvleg alene havde to friløbere mod Jesper Christiansens mål, men begge gange blev Bernburg den lille i mand mod mand duellerne. Trods mange chancer, var det gæsterne der ud af ingenting kom i front, da Atiba Hutchinson udnyttede svag opdækning i feltet, og headede gæsterne i front kort før pausen.
Pauseføringen på 1-0 til gæsterne var bestemt ikke fuldt fortjent, men når man ikke kunne omsætte så store chancer, som FCN fik tilspillet sig, var der ikke noget at sige til det. FCN fortsatte dog ufortrødent i anden halvleg, hvor man virkeligt fik spillet bolden rundt om FCK'erne, der havde meget svært ved at dæmme op for fodboldlystne FCN'ere. Helt i takt med spil og chancer kom FCN tilbage i kampen, da Martin Bernburg endeligt fandt vej til netmaskerne. Han afvist bomstærke Michael Gravgaard i feltet, og sendte bolden i kassen.
Efter scoringen var det som luften gik ud af FCN-ballonen. Spillerne virkede pludseligt trætte, og havde svært ved at følge med FCK'erne. Gæsterne trykkede på, og som så mange gange før, scorede FCK det afgørende mål kort før tid. Denne gang var det Marcus Albäck, som køligt satte en inderside på et godt gennemspillet angreb, og dermed snuppede FCK alle tre point.
Nederlaget til FCK var ærgerligt set i lyset af alle de chancer, som FCN fik tilspillet sig i denne kamp. Det er ikke ofte, at FCN kommer frem til flere chancer end FCK i kamp mod de forsvarende mestre. Lidt skudtræning til angrebet og så bedre opdækning i forsvaret vil helt sikkert give FCN et gevaldigt løft. Midtbanen og fløjene så ud til at have rigtigt godt styr på tingene, og matchede til fulde FCK's dyrt indkøbte midtbane, som havde det meget svært overfor de letbenede FCN'ere.
Næste kamp er mandag 2. pinsedag, hvor FCN skal en tur til Randers.