Sjov, skarp og sprudlende revy i Lillerød

Michael Braunstein. Foto: Mads Hussing

Lad det være sagt med det samme: Årets udgave af Lillerød Revyen lykkes flot og kan varmt anbefales.

Revyen er sjov, skarp og sprudlende. Humoren er legesyg, de verbale pointer afleveres både med smæld og ømhed, og de gode idéer blomstrer fra start til slut.

I år fylder revyen 35 år, og det fejrer revyholdet med en smuk buket af numre, hvor det lokale er i højsædet, hvor sceneglæden lyser Centerhallen op, og hvor der ikke sættes mange fødder eller vokaler forkert.

Instruktør Frederikke Hjorth har formået at få alle elementer til at spille godt sammen – og hun er selv – som altid – et stensikkert kort på scenen. Det samme kan man sige om en anden 'veteran' i revyen, Christian Bang Søndergaard.

Og så folder Jonas Holmark sig for alvor ud i en lang række numre, der viser hans kæmpestore talent.

Ny på scenen i Lillerød er Ann-Reena Ratej Hougaard, og hold da op for en debut i Centerhallen: Hun kan det hele, viser det og lykkes, så det er en sand fryd.

Oven i hatten præsterer kapelmester Mads Sander og hans orkester på højt niveau.

1. afdeling rummer en perlerække af fine påfund, der tager kegler med masser af lokale henvisninger.

Det gælder Lillerød Revy-klassikeren 'Duer på taget', hvor duerne denne gang taler som Rytteriets snobber, Fritz og Poul. Duerne snakker blandt andet om skolelukninger, og her siger den ene: "Der skulle kun være to skoler: Den ene skulle være for de fattige – det kunne være Lynge Skole – og den anden skulle være til alle de andre".

I 'Giro 413' samler Allerød Byråd ind til Allerød Kommunes slunkne kommunekasse i borgmesterens sure løbesko.

Nummeret byder blandt andet på borgmester Jørgen Johansen, der synger: "Jeg er en glad borgmester, fra lille Allerød", ligesom man kan høre Venstres Lone Hansen synge: "Vi har ingen penge, vi har sparet alt for længe."

Borgmesteren spørger syngende John Køhler, kaldet 'Kølle-mand': "Må man ta' kæden (borgmesterkæden, red.) med sig ind i himlen', og tidligere borgmester Erik Lund vil blandt andet høre: "Mon I husker endnu, tiden før I smed mig ud, da vi bildte os ind, at vi havde overskud?"

Særdeles lokalt bliver det i tre numre med titlen: 'Lund & Johansen'. Her søger den nuværende borgmester, Jørgen Johansen, gode råd hos sin partifælle og forgænger, Erik Lund – og får det.

"Det handler om synlighed," forklarer Erik Lund og minder om fordelingen af personlige stemmer ved sidste valg, hvor Erik Lund toppede med 1.702 stemmer, mens Jørgen Johansen fik 174.

Jørgen Johansen er nervøs ved at møde borgerne ved juletræstændingen i Lillerød, så kort tid efter budgetvedtagelsen med besparelser og skolesammenlægninger, men Erik Lund beroliger: "Tag det fulde ansvar."

I Erik Lunds forslag til juletale kommer det dog til at handle om hans egen borgmestertid, som han antyder, at selv juletræet savner, men som 'Kølle-John' satte en stopper for.

Og Jørgen Johansen efterlyser den lovede magi, borgmesterkæden angiveligt skulle have, når det handler om at score damer. Erik Lund kan berette om en enkelt scoring, nemlig Gurli Nielsen.

 

To af revyen absolutte topnumre findes i 1. afdeling.

Det gælder 'Skal vi flette vores julehjerter sammen', der er en sand perle af en tekst, og som fremføres fremragende af Ann-Reena Ratej Hougaard og Christian Bang Søndergaard.

To plejehjemsbeboere synger: "Skal vi tømme vores stomiposer sammen", så ikke et øje er tørt. Et andet sted i teksten hedder det, men en henvisning til den kommunale mad: "Skal vi klods i den forlorne hare sammen, den kan holde sig 100 år endnu."

"Vi kan jo selv blive 100 år," konstaterer de to og fortsætter: "Skal vi tømme Allerøds budgetter sammen."

Helt oppe og flyve under loftet i Centerhallen kommer man i 'Højt oppe ovenfra', en sang om astronaut Andreas Mogensens bedrift, fremført af Jonas Holmark som Marie Key.

Det er simpelthen bare så vanvittigt tænkt og så storslået leveret, at lattermusklerne hopper og danser – og man kommer til at tænke på, at det nummer da vist godt kunne begå sig i konkurrencen om årets revynummer.

2. afdeling starter med et opfindsomt og særdeles underholdende hak i tuden til Lynge, med numrene 'Lillerød for Lillerødder' og 'Gintberg på kanten'.

Her toner borgmesteren frem med en meddelelse til Lynge-borgerne om, at de bliver stoppet ved Lillerøds grænser og ikke får lov til at komme ind.

Og Jan Gintberg drager på besøg i den by, hvor han voksede op, idet han understreger, at han ikke bare sender fra kanten, men fra et hul i jorden, hvor der "sgu ikke er meget at grine af."

"Jeg hører, at Lillerød vil smide Lynge ud af kommunen. Det forstår man jo godt. Lynge-bønderne lugter og ser anderledes ud. Selv køerne er kønnere end pigerne," siger Gintberg og afslører, at han har luret, hvordan Lillerød lykkes med at holde Lynge-borgerne væk: "Rundkørsler! Lynge-borgerne har endnu ikke knækket koden, så de kører rundt i rundkørslen og hjem igen."

Christian Bang Søndergaard er som altid fremragende som Dronning Margrethe, og afslutningen med 'DK støttesang' giver en fint musikalsk punktum.

Der er også numre om det omsiggribende krammeri, om at være offline hele familien i et sommerhus, om udflytning af statslige arbejdspladser (hvor Hjørring foretrækkes frem for Lynge), om tatoveringers udseende mange år efter på plejehjemmet, om Lars Løkkes forhold til løftebrud, og om Allerød Nyts flytning til Hillerød.

På bundlinien er der kun én ting at sige – og det er en gentagelse: Lillerød Revyen 2015 lykkes flot og kan varmt anbefales.