De har i længere tid hærget rastepladser og småveje omkring Helsingørmotorvejen, men nogle gange finde små eller større grupper af sigøjnere også til Hillerød. Det skete så sent som mandag, hvor en sigøjnerkvinde kl. 13.25 forsøgte at afsætte "guld" på Hillerød station til forbipasserende.
Nordsjællands Politi har svært ved at nå frem til sigøjnerne, før de er væk igen. Politiet opfordrer folk til at være varsomme med at stoppe for tvivlsomme motorproblemer og at lade være med at købe smykker på gaden, da "guldet" har det med at være lavet af alt andet end det ædle metal.