
Ålsgårde:To serbiske mænd blev kort før midnat torsdag anholdt på Skindersøvej efter, at et vidne havde set dem fjerne to kabeltromler fra et vejarbejde.Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
En beboer på Kragebakken valgte at underrette politiet, da han så to mænd i færd med at slæbe to tromler med kabler fra en byggeplads på Kragebakken omkring klokken 23.25.
Politiet havde en patrulje i nærheden, og 23.45 blev to mænd på 50 og 46 anholdt i en varebil med to kabeltromler på hver 20 kilo. Den ene tromle var med kobberkabler, som er de mest værdifulde.
Den 50-årige mand var fra Serbien og i landet på et turistvisum, da han skulle besøge familie i Helsingør. Den anden mand er også serber, men er bosiddende i Helsingør.
Begge mænd blev efterfølgende indbragt til politistationen.