Seniorsaloner er sæsonklar

Holbæk: Med efteråret starter også en ny sæson af Holbæk Teaters seniorsaloner. Sæsonens første er i morgen, onsdag eftermiddag med Odins Ravne – Holbæk Fortællerne. Det bliver en eftermiddag med gode historier, nogle mere fantasifulde end sandfærdige. Historiefortællingen krydres med musikalske indslag.Den 25. september kan Holbæk Teaters fine akustik nydes, når fire klassiske solister fra det jyske musikkonservatorium lægger vejen forbi. Solisterne spiller fire af Beethovens i alt 32 klaversonater. Koncertpianist og professor Anne Øland introducerer musikken og pianisterne.

Foto: Peter Andersen