Seks singler – tre par – er klar til at tage afsted på sn.dk og det østrigske vintersportsdestination, SalzburgerLands datingtur til to af Østrigs populære skidestionationer.
Singlerne deltog før jul i en konkurrence her på sn.dk og er siden blevet matchet til de tre par, der nu skal afsted.
I morgen den 23. januar rejser de til Østrig for at være sammen med deres nye skimatch i fire dage i sneen. De bliver indkvarteret på de fire-stjernede Hotel Stadt Wien i Zell am See-Kaprun og Alpenhotel Perner i Obertauern og så går det ellers løs med samvær på pisterne, afterski og hygge.
Her er vinderne
De tre par, der nu skal afsted på skidating er 25-årige Johan Vedsmand Jensen fra Herlev, der skal date 25-årige Nikoline Jørgensen fra Valby. De to skal til Obertauern sammen med 25-årige Kaspar Carlsen fra Gentofte og 29-årige Mandy Sommerlund fra Holbæk.
Det tredje par er 60-årige Bjarne Knud Bardrum fra Hundested og 63-årige Mina Igild fra Mørkøv. De skal opleve Zell am See-Kaprun.
I alt deltog 40 i konkurrencen.
Planen var at sende fire par til Østrig men to deltagere måtte springe fra. Den ene, fordi han havde fået sig en ny kæreste, og den anden fordi det alligevel ikke kunne lade sig gøre at få fri til turen, men det har ikke været muligt at matche et nyt fjerde par til turen.