Se billederne: Børn og forældre protesterede mod sammenlægning af skoler

En stor gruppe forældre fra især Høsterkøb Skole var onsdag mødt op foran rådhuset for at demonstrere imod planerne om skolesammenlægning og afkræve svar fra politikerne

Foto: Anne Dahl Kristensen

"I virkeligheden gik vi mere forvirrede fra kommunalbestyrelsesmødet, end vi var, da vi kom."

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Ditte Bruhn, der er mor til to børn på Høsterkøb Skole.

Hun var blandt den store gruppe af forældre fra især Høsterkøb Skole, som onsdag var mødt op for at demonstrere imod de fremlagte forslag om skolesammenlægninger forud for kommunalbestyrelsens møde.

Se flere billeder fra demonstrationen her:

Forældrene fulgte med inde i rådssalen, hvor de benyttede muligheden for at stille spørgsmål og dermed få svar på konkrete spørgsmål til planerne om sammenlægning af skoler. Men som antydet ovenfor følte forældrene ikke, at de blev klogere.

"En af de ting, der undrer mig, er, at borgmesteren siger, at planerne om sammenlægning ikke har noget med økonomi at gøre. Argumentet er, at man ønsker en bedre klassedannelse. Men på Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen vil vi ikke få så stor en mængde af fælles elever, at vi kan optimere klassedannelsen betydeligt. Det giver ikke mening i Høsterkøb. Så hvad er bagtanken med det her. Hvad er det, de ikke fortæller? For jeg tror ikke på argumentet om, at det er for at skabe styrket klassedannelse," siger Ditte Bruhn.

Ifølge det arbejdsnotat, som forvaltningen har fremlagt for børne- og skoleudvalget, vil man med en sammenlægning af Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen kunne opnå en reduktion i det samlede antal af klasser på 1-2 stk. Og det fremlagte forslag vækker bekymring blandt forældrene.

"Jeg frygter, at man kvæler den ånd og kultur, som Høsterkøb Skole har i dag," siger Ditte Bruhn og tilføjer:

"Som jeg har forstået det, har skolestrukturudvalget anbefalet en lokal ledelse på hver skolematrikel, men det er ikke det, der lægges op til nu. Selv hvis man beholder en lokal ledelse på hver matrikel, vil det ikke være den leder, der sidder med budgetansvaret, og hvilket lederansvar har du så for den enkelte skole?"

En af de andre fremmødte forældre er enig i argumentet om, at det ikke giver mening at tale robust klassedannelse på Høsterkøb Skole.

"Noget af det, som Høsterkøb Skole er god til, er, at uanset om man har to store klasser eller kun en klasse på en årgang, så arbejder lærerne sammen på tværs af klasser og årgange, dækker ind for hinanden og deler viden. På den måde sikrer de høj kvalitet og undgår dårlig økonomi, selvom antallet af børn varierer," siger Maj-Britt Bøttcher Schultz, der er mor til to børn på Høsterkøb Skole.

Flere forældre fra Høsterkøb Skole er faret i blækhuset og har skrevet læserbreve i kølvandet på fremlæggelsen af forslagene om sammenlægninger af skoler. Flere af dem kan læses andetsteds her i avisen, og fælles for dem alle er, at de fremhæver den kultur og ånd, som hersker på den lille skole, der i dag går til og med 5. klasse og rummer cirka 240 børn.

Forældrene mener ikke, at det vil give mening at lægge de to skoler sammen, da børnene i området i mange tilfælde vil få langt til skole. Samtidig efterlyser de nærmere beregninger af, hvad en sammenlægning vil få af konsekvenser for udgifter til eksempelvis ombygninger, lærerflugt, udgifter til vikarlønninger og lignende.

Men ikke mindst efterlyser de, at der tages hensyn til hver enkelt skole.

"Det kan måske give mening at lægge skoler sammen andre steder i kommunen, hvor der ikke er stor afstand mellem skolerne. Men vi mangler oplysninger om, hvad modellen om sammenlægning konkret betyder for os. For vi er ikke enige i, at et højere elevtal betyder bedre kvalitet i klasselokalerne. Vi kører netop med en model, hvor der arbejdes på tværs af klasserne, og det fungerer," siger Ditte Bruhn.

Spørgelysten blandt forældrene var generelt stor blandt de fremmødte forældre i onsdags. Der blev blandt andet spurgt ind til, om man fra kommunens side har set på de kommuner, der tidligere har sammenlagt skoler, men som nu er i gang med at rulle modellen tilbage. Blandt andet på grund af sygemeldinger med stress og elevflugt til privatskoler. Det gælder eksempelvis Dragør, Silkeborg og Halsnæs Kommuner.

Til det lød svaret fra borgmester Jens Ive (V):

"Det er helt rigtigt, at der er dårlige eksempler på sammenlægning af skoler, men der er også rigtig mange gode eksempler på sammenlægning af skoler, og der er også stor forskel på baggrunden for sammenlægningerne. Der er skoler i dag, der samdriftes på forskellige skoleadresser på bedste velgående til stor tilfredshed for både medarbejdere, forældre og elever. Og så er der nogle eksempler, hvor man ikke har haft styr på processen og måske ikke nok fokus på ledelse. Derfor er ledelsen også blevet afgørende italesat."

Ligeledes kommenterede borgmesteren de modeller til sammenlægning, der foreligger på nuværende tidspunkt.

"Jeg er helt opmærksom på, at der er forskellige holdninger til dem. Der er også nogle, der gerne så, at vi helt lukkede skoleadresser, så vi ikke skal diskutere dette igen om fem-seks år. Men jeg ser sammenlægninger som en måde, hvor vi kan bevare den nære skole, specielt der, hvor det betyder meget, nemlig på indskolingsområdet. Det er noget, vi skal have tid til at diskutere på plads. Men jeg ser det her som noget, der kan understøtte nærheden også fremadrettet i vores kommune."

I det oplæg, som nu er fremlagt, lægges der op til at otte skoler sammenlægges til fire. I hvert fald administrativt med én fælles skoleledelse, men hvor eleverne indtil videre forbliver på deres nuværende skoleadresse.

Børne- og skoleudvalget drøfter sagen på deres næste møde, hvorefter der sendes et forslag til ny skolestruktur i høring henover sommerferien.