Sang og leg på biblioteket

Tirsdag den 6. oktober har børn i alderen 0-4 år og deres forældre eller bedsteforældre mulighed for at få en herlig musikalsk oplevelse på bibliotekerne i Gundsømagle eller Ågerup. Sangeren og musikeren Anne Granfeldt Olorenshaw er med rette blevet populær på grund af sine ?Hov hov – musik for sjov?-arrangementer, hvor helt små børn får mulighed for at være aktive med sang, leg og sjov sammen med forældre eller bedsteforældre. Denne eftermiddag vil Anne fortælle og synge om trolden Tumle, der er blevet væk og kongen der har fået vinkesyge. I Gundsømagle Bibliotek foregår arrangementet klokken 14.30-15.15 og det gentages på Ågerup Bibliotek klokken 15.45 – 16.30. Billetter til børn og voksne kan købes for 20 kr. på bibliotekerne i Gundsømagle og Ågerup fra d. 22. september kl. 10.00. Er man forhindret i at deltage i et af ovennævnte arrangementer kan Anne Granfeldt Olorenshaw og ?Hov hov – musik for sjov? opleves på Jyllinge Bibliotek mandag den 26. oktober klokken 15.00-15.45.