"Ja, det er så det fjerde center, jeg lukker…"
Ud over denne udtalelse fra centerleder Michael Vinther er der ret stille i Røde Kors' asylcenter Center Auderød uden for Frederiksværk en martsmorgen.
Michael Vinther kigger sig rundt og konstaterer de nøgne fakta: Center Auderød skal lukke i september 2014 efter en politisk beslutning.
Han viser rundt på stedet, og vi kommer forbi konferencesalen, sportbanerne og køkkenet, hvor tre morgenfriske beboere laver frokost til 35 kursister fra Røde Kors.
"En asylansøgers rytme er anderledes, da de ofte ikke kan sove og er vågne om natten, mens de sover længe om dagen," forklarer han.
Vi passerer også den tomme svømmehal, der med dens grusfyldte bassin og revnede kakler udstråler forfald.
Vi runder også de midlertidigt opførte pavilloner, som husede de mange serbere, der kom til landet i 2013. Afvisningen af serberne førte til en af de største udsendelser af afviste asylansøgere i danmarkshistorien, og nu står pavillonerne tomme, før de snart fjernes.
Om få måneder vil hele lejren stå tom for beboere, da den sidste forventes at flytte senest 31. august 2014.
Omkring 1300 afviste asylansøgere blev i 2013 sendt ud af Danmark, viser en opgørelse fra Rigspolitiet, og der er også gang i hjemsendelserne på Center Auderød.
"Der er speedet op på behandlingstiden, så nogle sager nu behandles på under to måneder fra indrejse til enten udrejsen eller opholdstilladelsen. Det ser vi pt. med syrerne og somalierne, som stort set alle får opholdstilladelse," siger Michael Vinther.
Hvordan foregår hjemsendelsen helt konkret?
"Vi huser bare beboerne, det er Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet, der står for udsendelsen. 90 procent af de endeligt afviste beboere samarbejder om det, men få bliver eskorteret af politiet til – og nogle gange med flyveren," forklarer centerlederen.
Han kan godt opleve, at de mest frustrerede, afviste beboere kan lave en scene på hans kontor, men han opfordrer dem kraftigt til at samarbejde med myndighederne.
"Nogle af dem er nemlig ikke vant til, at myndighederne er til at stole på, så når de ser en uniform, fremkalder det traumer," siger Vinther.
Der går ikke en uge, uden at nogle af beboerne skal udrejse, mens andre får opholdstilladelse og fraflytter.
Udrejserne foregår typisk enkeltvis som person eller familie, og nogle nationaliteter rejser samtidig.
"Ofte tager de selv med offentlige transportmidler, andre gange er det transporter i busser. Så siger de farvel, og så ser vi dem ikke mere."
"Selvom de har drømt om asyl, og nogle oplever en frustrationsfase, er de ofte afklaret, når dagen kommer, og vi bakker dem op til deres nye liv i hjemlandet."
"Enkelte glæder sig endda til hjemrejsen," fortæller Vinther og bekræfter, at nogle asylansøgere godt kan være forsvundet, når politiet kommer for at hente dem.
