Skolelandbruget har fået en helt nye bålhytte. Hytten har faktisk stået klar et stykke tid, men i søndags sørgede Henrik Poulsen (S), der er formand for børne- og skoleudvalget i Furesø Kommune, for den officielle indvielse, da Skolelandbruget havde inviteret alle til kaffe, saftevand og kaningryde.
Det er Spejdernes Genbrug, Louis Nielsen og Friluftsrådet, der har været med til at betale den nye flotte bålhytte, der har kostet 125.000 kroner.
"Jeg vil godt sige mange tak til spejdernes Genbrug, louis nielsen og friluftsrådet for deres flotte donationer. Det er jo altid skønt, når der er andre, der vil betale gildet. Det vil vi sørme ikke stå i vejen for i kommunen, men det er også et udtryk for, at vi kan skabe ting sammen", sagde Henrik Poulsen, inden han klippede snoren over til den nye bålhytte, hvor kaningryden stod og simrede over bålet.
Læs også: skolelandbrugets leder går på pension – er du hendes afløser?
Bålhytten skal blandt andet bruges til udeundervisning af de mange skoleklasser, der besøger Skolelandbruget, og til de forskellige aktiviteter og arrangementer, som Skolelandbruget afholder jævnligt.